Knaldet af chefen
Ja, jeg er da een af dem der hurtigt kunne komme i problemer på Facebook. Ser I, jeg har lige meldt mig syg fra arbejde. Jeg sendte en mail hvori jeg skrev, at jeg desværre ikke kunne komme, da jeg var ved at blive syg, og dermed ville arbejde hjemmefra. Men hvad min chef ikke vidste var…
“Hej, hej!
Jeg er ved at blive syg, så jeg arbejder hjemme idag. Ses i morgen”
Som om, jeg havde tænkt mig at holde mig fra Facebook, bare fordi jeg var en smule syg! Nej, jeg gjorde det, at jeg opdaterede min profil med en uskyldig (troede jeg) status.
Ohhh, THE HORROR!!
Det går så op for mig, at der under mit navn – se billede – står at jeg er i Tel Aviv. Jamen, jeg er ikke i Tel Aviv, jeg er godt plantet med hang til forkølelse på dansk jord! Men flot ser det ud, når jeg faktisk har meldt mig syg op til en weekend, og da sagtens kunne bruge en forlænget weekend i surfer-paradis. Hvad tænker chefen ikke?
Facebook mente tilsynladende at alle skulle vide, at jeg bare var rejst og dermed havde løjet min chef fra ChicaLogic lige op i fjæset.
Nå, jeg var stadig syg dagen efter…
“Hej, hej!
Jeg er desværre stadig syg. Kommer ikke idag, men arbejder hjemme.”
Og som alle andre syge, sad jeg på Facebook og lavede så senere en ny opdatering. Jeg er en travl kvinde, og var nu fløjet fra Tel Aviv, hvor jeg ifølge Facebook, lige rundede staden. Ja, intet imod folk der kommer der, men det gør jeg altså ikke. Fy for Fanø, Facebook! Jeg sidder i min seng. Derhjemme. Det er ikke på staden. Og desværre ikke i Tel Aviv.
Måske er du bare super rask, men er din PC? Scan den gratis for skadeligt software her
Hele dette indlæg er såmænd inspireret af min chef, som lige har stukket hovedet ind og spurgt:
“ER DU BLEVET RASK?!?!”
“Ja, chef. Bare en lille, bitte smule træt. Har haft pisse travlt, kan du nok se.”
En lang historie kort:
Du skal fjerne krydset under din status, hvis du ikke vil bustes af din chef, kæreste, tyveknægte og så videre…
Ved siden af den “dråbe” der er i værktøjslinjen, som er en knap der giver dig mulighed for at angive stedet du opholder dig, er der et X. Det har jeg fjernet. Det skal du også gøre, hvis du vil undgå at vise folk dit eventuelt fiktive opholdssted.


